I PMVens hårde mave
I en ferie meldte min datter – som da var 11 år – sig til en aktivitet, hvor man kunne prøve at være soldat en dag. Det var ikke en skræmmedag, men en sjov og spændende dag.
Da hun kom hjem, var hun malet i camouflagefarver og medbragte en prøve på soldaternes overlevelsesrationer – temmelig langtidsholdbar oksespegepølse var det vist.
Noget af det, der havde gjort indtryk, var turen fra Haderslev kaserne ud til øvelsesterrænnet lige uden for byen i en PMV – en pansret mandskabsvogn. Temmelig sejt og spændende. Sådan en tur kan man da vist roligt kalde en rystende oplevelse.
En PMV er ikke lavet til afslappende ferieture. Der er hverken luksus eller komfort. Ja, ikke ud over det, at man altså er så utrolig godt beskyttet der inde i dyret. Udsyn er det så som så med. Man ser kun det allermest nødvendige.
Sådan kan vores liv jo godt gå hen og blive: som en tur i en PMV. Beskyttet og bevæbnet til tænderne. Og samtidig rystet i vores inderste. Der er ikke meget, der kan nå os der inde. Og vores eget synsfelt er stærkt begrænset. Til gengæld kan vi let tromle andre ned – med eller mod vores vilje.
Dette er ikke en anmeldelse eller et reklamefremstød. Men da jeg i går aftes læste Alain Audersets tegneseriebog Voldsom Visdom, var der et uimodståeligt og skarpt strejf af Guds sandhed, lys og kærlighed, der borede sig ind i min PMV.
Da bunden var nået for Alain Auderset, og han var parat til at smide alt fra sig, var der én, han ikke kunne give slip på: Jesus. For Jesus var blevet hans ven gennem årene
God sommer! Du kan trygt vove dig op af din PMVs luge. Noget godt venter dig – en god ven.
